Ifølge den store spanske avis Marca kan det komme til at koste Tottenham op til 40 millioner euro at fyre José Mourinho
Tottenham leverede i går en rædderlig indsats, da de efter at have haft en 2-0 føring med i baggagen fra første kamp, endte med at ryge ud samlet 2-3 til Dinamo Zagreb i 1/8-finalerne af Europa League.
Dette er selvfølgelig en uacceptabel fadæse af det engelske storhold, og da man også har leveret meget svingende resultater i ligaen på det seneste, er det ikke så underligt, at der i dag snakkes fyring af træner José Mourinho.
Såfremt The Lillywhites skulle gå med denne løsning, bliver det dog bestemt ikke en billig af slagsen.
Portugiseren har nemlig kontrakt frem til sommeren 2023, og hvis Spurs vælger at ophæve denne før tid, skal de betale træneren den resterende løn for perioden, og ifølge den store spanske avis Marca kan det komme til at koste Tottenham op til 40 millioner euro.