Tidligere mandag sikrede Brøndby sig FC Basels Blás Riveros. Herunder kan du se nogle af backens bedste aktioner i karrieren indtil videre
Brøndby IF har i et godt stykke tid været på jagt efter en ny venstre back, og mandag lykkedes det så Carsten V. Jensen og kompagni at lande Blás Riveros, som kommer til fra FC Basel.
Den paraguayanske landsholdsspiller er et ubeskrevet blad i dansk fodbold, og derfor står det nok en smule uklart for mange, hvad den 22-årige back egentlig besidder af kvaliteter.
I videoen nedenfor kan man dog få sig en lille smagsprøve på Riveros’ evner på grønsværen.
Brøndby har ifølge Ekstra Bladet og Søren Sorgenfri betalt i omegnen af en halv million kroner for deres nye venstre back. B.T.-journalisten Michel Wikkelsø Davidsen mener dog at vide, at beløbet er en del højere, og at de blågule i løbet af det næste stykke tid skal betale 1,1 millioner kroner.