• Kamp

U21-landsholdet vendte truende nederlag til sejr mod miniputter

Mikkel Damsgaard
Getty Images
Annonce

Malta havde Danmark nede i sækken, men med en sen slutspurt fik Albert Capellas’ tropper vendt kampen på hovedet

Fredag aften skulle det danske U21-landshold forsøge at følge op på flere stærke præstationer i EM-kvalifikationen med en på papiret nemt kamp mod Malta, men det skulle gå hen og blive en yderst svær kamp for Albert Capellas’ drenge.

Som ventet havde danskerne bolden mest, men det lykkedes sjældent for de startende 11 at gøre tingene synderligt farlige på banens sidste tredjedele.

Victor Nelsson havde Danmarks vel nok eneste farlige forsøg med hovedet efter en dødbold, men ind ville bolden ikke.

Og det lykkedes altså ikke for danskerne at få netmaskerne til at blafre i første halvleg på trods af et massivt overtag på bolden.

Dansk comeback

Kort inde i halvleg skete katastrofen med danske øjne. Malta var på et af deres sjældne besøg på danskerne banehalvdel, men fik pludselig sammensat et fint angreb. Bolden endte hos Ayrton Attard, som plaffede på mål og kunne se sin afslutning stryge i mål efter en afretning.

1-0 til Malta, og så var der for alvor pres på Capellas og hans spillere. Det fik spanieren til at skifte på tre positioner. Jesper Lindstrøm, Emil Riis og Nikolas Nartey kom ind.

Danmark kom længere frem på banen, og det udmøntede sig blandt andet i en afslutning fra Mikkel Damsgaard, som dog blev reddet op på overliggeren af maltesernes keeper.

Med lidt over 20 minutter igen kom udligningen dog. Jacob Bruun Larsen udfordrede i venstre side og fandt til slut Nikolai Laursen, som køligt satte kuglen i kassen fra kanten af feltet. 1-1.

Herefter så malteserne pressede ud, og det udnyttede Mikkel Damsgaard til at sende et frisk langskud afsted, som strøg i nettet. 2-1.

Til allersidst fik Brøndbys Jesper Lindstrøm også scoret efter et fint angreb, og dermed sluttede det hele 3-1.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot