Cristiano Ronaldo var alt andet end tilfreds med kampens dommer i gårsdagens kamp mod Serbien, som han mener decideret gjorde Portugal fortræd
Portugal så ud til at skulle køre en sikker sejr hjem i anden runde af VM-kvalifikationen, da Liverpools Diogo Jota havde bragt dem på 2-0 i første halvleg.
I starten af anden halvleg kom Serbien dog tilbage i kampen på mål af Alexander Mitrovic og Filip Kostic, og kampen så ud til at ende 2-2 men i det sidste minut af overtiden formåede Portugal-stjernen Cristiano Ronaldo faktisk at få bolden over stregen. Dommeren var dog ikke enig, og da der ikke var mållinjeteknologi til kampen, endte den 2-2.
Du kan se episoden herunder.
Denne dommerkendelse gjorde Ronaldo rasende, og han løb ud til linjevogteren for at brokke sig og smed sågar sit anførerbind. De mange frustrationer resulterede dog ikke i andet end et gult kort til portugiseren.
Efter kampen følte han sig nødsaget til at komme ud med sine frustrationer i et Instagram-opslag, hvor han skrev følgende:
“Det er et af de største privilegier at være anfører for Portugal, dette gør mig stolt. Jeg giver altid alt, hvad jeg har for mit land, og det vil aldrig ændre sig. Nogle gange er det dog svært, når man føler, at en hel nation bliver gjort fortræd. Vi må bare løfte hovedet og være klar til den næste udfordring. Kom så, Portugal!”
Du kan se opslaget herunder.