Ifølge den italienske transferekspert Gianluca Di Marzio har Serie A-klubben Inter sikret sig den unge FC København-spiller Silas Andersen
FC København er i øjeblikket ved at forberede sig til den kommende sæson, og der vil med garanti komme til at ske en række ændringer i spillertruppen, hvor flere kan være på vej væk, mens der med garanti også kommer nye ansigter til.
Ét af dem der er på vej væk til en markant større adresse er det purunge midtbanetalent Silas Andersen, der stadig ikke har fået sin debut på førstholdet.
Alligevel skulle de italienske mestre fra Inter være klar til at købe ham fri af kontrakten med Løverne, da de ser et stort potentiale i den 17-årige dansker. Sådan skriver den italienske journalist Gianluca Di Marzio på sin officielle hjemmeside, hvor han følger transfervinduet i specielt i italien meget tæt.
Silas Andersen er udover at repræsentere FCK’s U19-hold også en del af det danske U17-landshold. Du kan se ham score i en U17-kamp mod FC Nordsjælland herunder.