• Transfer

Transferekspert afslører: Dansk landsholdsspiller på blokken i Brøndby

Getty Images
Annonce

Ifølge transferekspert Søren Sorgenfri skulle Brøndby IF være varme på at hente deres tidligere profil Daniel Wass tilbage denne sommer

Brøndby IF er med to spillerunder tilbage stadig med i guldkampen af 3F Superligaen, og der er i den grad stadig muligheder for at nå et europæisk gruppespil i næste sæson.

Dette kan være af afgørende betydning for de blågule, både når det kommer til skulle holde på egne profiler, men i den grad også for, hvilke spillere klubben kan lokke til i sommerens transfervindue.

Såfremt der kommer Europa-millioner, og man måske gennemfører et par store salg, skulle klubben ifølge transferekspert Søren Sorgenfri være klar til at bryde med deres politik om ikke at betale en transfersum for aldrende spillere.

“Penge i kassen er også vejen til at få en spiller som Daniel Wass hjem. Wass ’forbryder’ sig godt nok mod filosofien om ikke at hente spillere over 27 år, men landsholdsspilleren Wass har en så grundlæggende kvalitet, at det er en anderledes no brainer end Mike Jensen,” skriver Sorgenfri i sin Transfertalk.

Han tilføjer desuden, at Wass ifølge hans oplysninger er på blokken i Brøndby, men at der ikke kan træffes nogen beslutninger hverken om til- eller afgange, før sæsonen er slut, og man ved nogenlunde, hvor man står.

Wass har et enkelt år tilbage af kontrakten med La Liga-klubben Valencia, hvor han hele sæsonen har været fast mand i startelleveren.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot