• Transfer

Transferekspert afslører: Brøndby IF forhandler med Serie A-klub

Getty Images
Annonce

Ifølge transfereksperten Søren Sorgenfri er Brøndby IF i forhandlinger med Fiorentina om et køb af højre backen Kevin Diks

Kevin Diks har i slutningen af denne sæson gjort det fortrinligt under sit lejeophold i AGF, hvor han med fem mål i mesterskabsspillet har været blandt De Hviies farligste spillere.

Den 24-årige hollænder er nu vendt tilbage til Fiorentina, hvor han er på kontrakt, men intet tyder på, at han kommer til at blive i klubben til næste sæson, og der er da også masser af bejlere, hvor først Brøndby IF og FC København i Danmark viste interesse, og efterfølgende er Anderlecht også kommet i spil, hvilket en belgisk avis kunne afsløre.

Avisen skrev dog også, at hverken FCK eller Brøndby havde opgivet, og nu, tre dage senere, kan den danske transferekspert Søren Sorgenfri så bekræfte dette. Yderligere kan han faktisk afsløre, at de danske mestre er i kontakt med Fiorentina angående et køb af Kevin Diks.

“Han er stadig på kontrakt med Fiorentina med et år tilbage og må derfor først tale med interesserede klubber, når Fiorentina har nikket ja. Status ifølge mine kilder er, at Brøndby forhandler med Fiorentina om en aftale. Derefter skal de blå-gule mestre komme til enighed med spilleren selv,” skriver Sorgenfri i sin Transfertalk.

Kevin Diks har udover Fiorentina og AGF også repræsenteret klubber som Feyenoord, Empoli og Vitesse.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot