• Transfer

Torsdagens transferrygter: Barca går ind i kampen om Arsenal-profil

Chelsea FC v Arsenal FC - Premier League
Getty Images
Annonce

FC Barcelona vil også lege med i kampen om Hector Bellerin. Læs om dette og meget mere i torsdagens transferrygter

Hector Bellerin er pludselig blevet en meget ombejlet herre.

Den spanske højre back har efter længere tids skade genfundet niveauet, og det har fået nogle af de største klubber i Europa til at spærre øjnene op.

Senest var det PSG, der viste stor interesse, men nu har også FC Barcelona meldt sig på banen. Det spanske medie Sport skriver sågar, at den catalanske gigant snart skal mødes med Bellerin, og at de er blevet fortalt, at de kan købe ham for 134 millioner kroner.

Rennes bekræfter Chelsea-kontakt

Chelsea leder stadig efter en ny keeper, men nu er der altså et konkret emne på bordet i form af Rennes’ Edouard Mendy.

Det er det store internationale medie Goal, der skriver, at Rennes har bekræftet, at de er i kontakt med Chelsea angående et salg af den 28-årige målmand.

Du kan se Mendy i aktion i videoen herunder.

Arsenal med nyt bud på Aouar

Arsenal har stadig ikke fået hentet den midtbanespiller, som de leder efter denne sommer.

Et af de varmeste emner er Lyons Houssem Aouar, og The Gunners har angiveligt allerede fået et bud på 230 millioner kroner afvist.

Dette har dog ikke slået London-klubben ud af kurs, for ifølge ESPN, der henviser til den meget troværdige italienske journalist Fabrizio Romano, har Mikel Arteta og co. tænkt sig at komme med et nyt og forbedret bud på Lyon-profilen.

Kean vil tilbage til Juventus

Moise Kean skiftede sidste sommer fra Juventus til Everton i noget, der lignede et scoop for Premier League-klubben.

Dette skulle dog langt fra vise sig at være tilfældet, eftersom den italienske angriber kun fik scoret to mål i sin debutsæson i Premier League.

Den 20-årige angriber har åbenbart mistet modet i England, og ifølge italiensk Calciomercato ønsker han nu at vende tilbage til Juventus, hvor han havde så stor succes i sin første sæson.

Real Madrid vil af med Gareth Bale

Real Madrid begynder at blive desperat efter at skille sig af med Gareth Bale, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot