• Transfer

Torsdagens transferrygter: Barca går all-in på Liverpool-profil

Liverpool FC v Chelsea FC - Premier League
Getty Images
Annonce

Ronald Koeman insisterer på, at hente Georginio Wijnaldum til FC Barcelona. Læs om dette og meget mere i torsdagens transferrygter

Ronald Koeman er ny træner i FC Barcelona, og den tidligere hollandske landstræner skal snart til at handle, hvis han vil nå at sætte sit præg på holdet i form af spillertilgange, inden 2020/21-sæsonen sparkes i gang.

Her har Koeman ifølge ESPN gjort det klart, at han ønsker at hente Liverpools Georginio Wijnaldum for enhver pris.

Henderson nægter at spille andenviolin

Dean Henderson har netop forlænget kontrakten med Manchester United frem til 2025, men dette betyder ikke, at han nødvendigvis bliver i klubben.

Skal man tro Daily Mail, har den 23-årige keeper nemlig meddelt klubben, at han vil væk såfremt, de har planer om at gøre ham til andetvalg efter den spanske målmand David de Gea, der har været førstekeeper i klubben i snart otte år.

Callum Wilson er en ombejlet herre

Bournemouth-angriber Callum Wilson kommer med stor sandsynlighed til at spille Premier League-fodbold igen i næste sæson til trods for, at holdet endte med at rykke ned i The Championship.

I hvert fald skulle flere klubber i den bedste engelske række være klar til at købe ham fri af kontrakten hos The Cherries.

The Telegraph skriver, ifølge BBC, at både Newcastle United og Aston Villa viser interesse i at købe den 28-årige englænder.

PSG dropper Matteo Guendouzi

Arsenal skulle være klar til at sælge det franske problembarn Matteo Guendouzi denne sommer. Her meldte store klubber som FC Barcelona og Paris Saint-Germain sig hurtigt på banen.

Interessen hos Barcelona stilnede af efter ansættelsen af Ronald Koeman, og nu skulle PSG også have valgt at droppe interessen helt. Sådan skriver The Telegraph.

Allan er landet i Liverpool

Napoli-stjernen Allan skulle være tæt på et skifte til den engelske Premier League og er angiveligt allerede på engelske grund. Dette kan du læse mere om i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot