• Topliste

Top 5: Største Premier League-salg i historien

Annonce

Premier League-klubberne har flere gange solgt spillere for astronomiske beløb og tjent styrtende med penge. Men hvem er solgt dyrest i England? Læs med her og find ud af det!

5. Harry Maguire

Harry Maguire, Manchester United

Leicester City – Manchester United
Pris: 652 millioner kroner

Harry Maguire er den eneste spiller på listen, der er skiftet mellem to engelske klubber og ikke enten til Real Madrid eller Barcelona.

Manchester United lå i stumper og stykker efter 2018/19-sæsonen, og derfor valgte man at bruge et hav af britiske pund på at købe landsholdsspilleren Harry Maguire fri af sin kontrakt i Leicester City.

Selvom han kom lidt skidt fra start i første sæson, er han begyndt at finde melodien på Old Trafford i denne sæson.

4. Cristiano Ronaldo

Manchester United – Real Madrid
Pris: 702 millioner kroner

Transferen over dem alle. Real Madrid gjorde Cristiano Ronaldo til verdens dyreste, da de tilbage i 2009 gav Manchester United en dengang uhørt sum på 702 millioner kroner. Det fortrød Los Blancos ikke et sekund derefter.

På ni sæsoner nåede portugiseren at skrive sig så langt ind i klubbens historiebøger, at han måske aldrig kan overgås. Med helt utrolige 450 mål i 438 kampe er Ronaldo Real Madrids absolutte topscorer, og fire Champions League-trofæer, og et hav af personlige titler og brudte rekorder, taler også deres tydelige sprog.

Imponerende nok indbragte en 33-årig Ronaldo flere penge til Real Madrid, end de selv gav, da Juventus i 2018 gav spanierne 750 millioner kroner for stjernen.

3. Eden Hazard

Eden Hazard for Real Madrid

Chelsea – Real Madrid
Pris: 750 millioner kroner (+ 300 millioner i mulig bonus)

Det nyeste skud på stammen er belgiske Eden Hazard, der så sent som i sommer udskiftede Chelsea med Real Madrid.

Selvom den magiske playmaker kun havde et år tilbage af sin kontrakt med London-klubben måtte spanierne alligevel slippe hele 750 millioner kroner. Og det beløb kan endda stige til over en milliard, hvis Hazard bliver en succes i kongeklubben. Stjernens statistik og præstationer i Premier League vidner om et ustyrligt talent, men det er dog endnu ikke blevet udfoldet på Bernabeu.

2. Gareth Bale

Tottenham – Real Madrid
Pris: 753 millioner kroner

Og minsandten om ikke også Real Madrid er involveret i andenpladsen på listen – de elsker virkelig Premier League-profiler i det spanske! Denne gang skal vi tilbage til 2013, hvor Los Blancos gav tre millioner kroner mere for Gareth Bale, end de måtte slippe for Hazard.

Waliseren har vundet et utal af titler med Real Madrid og har undervejs scoret stærkt mindeværdige mål i vigtige kampe – et saksespark i en Champions League-finale er ikke at kimse af.

Men Bale er stadig en upopulær mand på Bernabeu, og ikke meget tyder på, at han har en fremtid i klubben, når hans lejeophold hos Tottenham ophører efter denne sæson.

1. Philippe Coutinho

Liverpool – FC Barcelona
Pris: 900 millioner kroner (+ 300 millioner i mulig bonus)

Den dyreste af alle Premier League-stjerner spiller dog hos Reals ærkerivaler. Barcelona kastede i januar 2018 hele 900 millioner kroner efter Liverpool for at sikre sig brasilianske Philippe Coutinho. Englænderne spillede kostbare og fik endda også sikret sig potentielle bonusser for 300 millioner kroner oven i hatten.

Og nu sidder der nok nogle direktører i Catalonien og spekulerer over, hvad alt det egentlig skulle til for. Coutinho har skuffet fælt siden ankomsten til Camp Nou, med tamme præstationer og en skuffende statistik. Sidste sæson brugte playmakeren i Bayern München – også uden nævneværdig succes – og i denne sæson har han siddet ude med skader.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot