• Transfer

Tirsdagens transferrygter: Depay på plads i Barca

Netherlands v France - UEFA Nations League A
Getty Images
Annonce

Alt skulle være på plads angående Memphis Depays skifte til FC Barcelona. Læs om dette og meget mere i tirsdagens transferrygter

Ronald Koeman vil have landsmanden Memphis Depay med til FC Barcelona, og denne transfer skulle nu være tæt på at blive en realitet.

Det er det hollandske medie De Telegraaf, der ifølge Marca kan afsløre, at Azulgrana køber den 26-årige angriber fri af Lyon for en pris på 185 millioner kroner. Der skulle desuden være 37 millioner kroner i add-ons.

Depay var ude med en lang skade i foråret, hvorfor det kun blev til 13 Ligue 1-kampe i den forgangne sæson. Han er dog kommet stærkt tilbage og har scoret tre mål i de to første kampe i 2020/21-sæsonen.

Liverpool venter med at byde på Thiago

Liverpool har længe jagtet Thiago Alcantara, der angiveligt ønsker at skifte væk fra Bayern München med et år tilbage af kontrakten.

The Reds har dog ikke afgivet noget tilbud endnu, og skal man tro det britiske medie TalkSPORT, vil de vente indtil sidste uge i transfervinduet med at byde på den 29-årige spanier.

Englænderne håber angiveligt, at Bayern vil bløde op og gå med til en lavere pris, når deadline day nærmer sig.

United vil leje Gareth Bale

Manchester United har endnu ikke sikret sig den store offensive forstærkning, de søger i dette transfervindue. Jadon Sancho lyder til at være udelukket, og de skulle nu have udset sig Gareth Bale som et alternativ.

Real Madrid er klar til at slippe waliseren for 150 millioner kroner, men ifølge The Sun ønsker United at indgå en lejeaftale, så de kan gå all-in på Sancho næste sommer.

Daily Mail skriver dog, at Bale ikke er meget for at skulle skifte væk fra Madrid på en lejeaftale.

City med kæmpe bud på Giménez

Manchester City har allerede hentet Nathan Aké til forsvaret, men de lyseblå er angiveligt ikke færdige endnu.

Den spanske avis AS skriver nemlig, at The Citizens har afgivet et gigantisk bud på 640 millioner kroner for Atlético Madrid-stopperen José Giménez.

Det er dog meget tvivlsomt, om Diego Simeone vil slippe uruguayaneren, som er blevet det defensive omdrejningspunkt, efter Diego Godín forlod klubben sidste sommer.

Lautaro dropper Real Madrid

Det gik i går pludseligt stærkt, da flere spanske medier kunne afsløre, FC Barcelona-emnet Lautaro Martínez var på vej til Real Madrid.

Det har agenten dog afvist, hvilket du kan læse mere om herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot