• Nyhed

Tidligere FCK-brasser skal være futsal-træner i Hillerød

Getty Images
Annonce

39-årige Cesar Santin har fundet sig et nyt job. Fremover kommer han nemlig til at stå i spidsen for Hillerød Fodbolds futsal-hold

Det kan godt være, at fodboldstøvlerne er lagt på hylden, men Cesar Santin er langt fra færdig med dansk fodbold.

Den forhenværende FC København-spiller har nemlig sagt ja til at være cheftræner for Hillerøds futsal-mandskab. Det bekræfter Hillerød Fodbold på deres hjemmeside.

“Det er nyt for Santin at stå som træner, men han går til opgaven med stor iver og ydmyghed. Det er tydeligt, at han har en enorm erfaring på spillersiden at øse af, som han forsøger at dele ud af på drengenes betingelser,” skriver klubben blandt andet om ansættelsen.

Santin spillede for FC København fra 2008 til 2013 og var i den periode med til at vinde fire mesterskaber og to udgaver af pokalturneringen.

Efter perioder i APOEL, Kalmar og Aimoré spillede brasilianeren sidste år for Fremad Valby.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot