• Udtalelse

Tidligere Barca-spiller i voldsom kritik: Bartomeu har prostitueret klubben

Getty Images
Annonce

Dani Alves er langt fra tilfreds med den tidligere Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu, som i hans optik har ødelagt klubbens identitet

De seneste måneder har været ekstremt dramatiske i og omkring fodboldklubben FC Barcelona, hvor både den tidligere cheftræner, Quique Setién, og præsident, Josep Maria Bartomeu, har fået sparket.

Sidstnævnte har modtaget megen kritik fra fansene, og nu stemmer klubbens tidligere spiller Dani Alves i koret.

Brasilianeren anklager nemlig Bartomeu for at have ødelagt FC Barcelonas identitet.

“Hvis man ændrer klubbens filosofi, får man problemer. Barca har mistet deres identitet. Man må gå igennem processen og få den tilbage. Det er stilen og værdierne, som gør Barca anderledes. Man skal ikke prøve at være noget, man ikke er. Barca forsøger at være et kommercielt hold i stedet for at være et hold med sin egen personlighed,” siger Alves ifølge Mundo Deportivo og fortsætter:

“Tidligere skrev de under med spillere, som der var brug for, og som passede ind i klubbens filosofi, men nu har de hentet en masse spillere uden at kigge på konceptet og identiteten i Barcelona. Bestyrelsen har prostitueret klubben. Barca forsvarede en filosofi, og nu har de den ikke længere.”

Bartomeu er som nævnt og bekendt fortid som præsident i FC Barcelona, mens Ronald Koeman har overtaget jobbet som cheftræner.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot