• Reaktion

Stolt Maxsø: ‘Det er jo det, man snakker om, når man skal ligge i toppen’

Brondby IF vs Randers FC - Danish 3F Superliga
Getty Images
Annonce

Andreas Maxsø er stolt over, at han og holdkammeraterne formåede at tilkæmpe sig en sejr i en kamp, hvor de ikke ramte deres topniveau

Brøndby IF kunne i går sætte tre vigtige point ind på kontoen i topstriden af 3F Superligaen. Det kunne de efter at have besejret Randers FC med 2-0 på mål af topscorer Mikael Uhre og stortalentet Anis Slimane.

Anfører Andreas Maxsø havde dog også en stor del i sejren, da han som altid var manden, der styrede tropperne i bagkæden og dermed kunne sørge for, at nullet blev holdt. Maxsø var efter kampen meget glad for, at de fik vist, at de kan tage tre point selv i de kampe, hvor de måske ikke lige rammer dagen og spiller op til deres bedste.

“Det var fantastisk. Jeg synes, at vi kommer lidt skidt ud til anden halvleg, men vi står godt i kæderne, og så scorer vi en kasse på det, vi er stærke i, så det var perfekt.” siger Maxsø efter kampen til Discovery.

Hvad synes du om kampen i sin helhed?

“Jeg synes egentlig, at det var en okay kamp. Jeg synes ikke rigtigt, at de bliver farlige. De er gode på standarder, men vi får lukket godt af, og så laver vi en kasse og får lukket kampen.”

Hvad fortæller det dig om det her Brøndby-hold?

“Nåh, men det er jo stærkt. Det er jo det, man snakker om, når man skal ligge i toppen, så skal man også vinde de grimme kampe, og det har vi gjort, så det er jo bare dejligt,” svarer Maxsø.

Kampen var den første med et stort antal tilskuere på Brøndby Stadion i sæsonen, men dette til trods var der omkring 1000 af dem, der havde fået fingre i de eftertragtede billetter, der ikke kom ind til kampen, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot