• Transfer

Stjerner på stribe: Gratis spillere din Superliga-klub kan hente

Aron Johansson, Werder Bremen
Getty Images
Annonce

Flere interessante spillere for Superliga-klubberne er siden årsskiftet blevet fritstillet i deres klubber. Se her, hvem din klub kan hente kvit og frit

Transfervinduet smækkede i i går aftes ved midnat, så de danske klubber har nu ikke længere mulighed for at købe og leje spillere.

Det betyder dog ikke, at klubberne ikke stadig kan forstærke deres trupper. Det er nemlig stadig tilladt at tilknytte spillere uden kontrakt, og siden nytår er en lang række interessante spillere for de danske klubber netop blevet fritstillet.

her får du et udsnit af de mange interessante navne:

Fredrik Ulvestad (28 – tidligere bl.a. Burnley)

Den norske midtbanespiller har senest optrådt for det svenske tophold Djurgården men har tidligere fået kampe i Premier League og kampe på det norske landshold.

Han scorede i sidste sæson 11 mål i 27 kampe i den bedste svenske række.

Getty Images


Richmond Boakye (28 – tidligere bl.a. Røde Stjerne)

Han var med en scoring med til at ekspedere FC København ud af Champions League-kvalifikationen i 2019 og nåede at score 60 mål i 104 kampe for Røde Stjerne.

Han har tidligere bombet mål ind i italiensk fodbold og på det ghanesiske landshold.

Michael Santos (27 – tidligere bl.a. FC København)

FC København brød forleden kontrakten med angriberen Michael Santos, der aldrig blev en succes for løverne. Mon en anden Superliga-klub tør tage chancen med ham?

Lasse Schöne (34 – tidligere bl.a. Ajax)

En af de mest omdiskuterede danske spillere i dette transfervindue, men endnu har den 34-årige veteran ikke fundet sig en ny klub. Rygterne sender ham til klubber i eller omkring Holland.

Getty Images

Andreas Skovgaard (23 – tidligere bl.a. FC Nordsjælland)

Det blev ikke til en eneste optræden for den tidligere FC Nordsjælland-spiller i Heerenveen, og nu er han på udkig efter en klub i Danmark. Det burde være interessant for en række Superliga-klubber.

Bashkim Kadrii (29 – tidligere bl.a. OB)

De fleste Superliga-fans kender til Bashkim Kadrii, der i sin tid i Danmark viste prøver på sit store talent i OB, FC København og Randers. Nu er Kadrii klubløs efter sit brud med sin saudiarabiske klub, og han burde være interessant for størstedelen af de danske klubber. Men er han for dyr?

Jonathan Ring (29 – tidligere bl.a. Djurgården)

Et mere ukendt navn på listen, men alligevel en kantspiller der har spillet knap 200 kampe i den bedste svenske række. Han har haft en enkelt afstikker til tyrkisk fodbold, men kunne en tur til dansk fodbold nu være aktuel for rutinerede Ring?

Aron Johannsson (30 – tidligere bl.a. AGF)

Han har stadig rekorden for det hurtigste hattrick i Superligaens historie, da han i en kamp mod AC Horsens i 2012 lavede tre kasser på 3 minutter og 50 sekunder. Johansson har senest spillet i hollandsk, tysk og svensk fodbold.

Getty Images

Edgar Babayan (25 – tidligere bl.a. Hobro)

Den nu forhenværende Hobro-profil købte sig selv ud af kontrakten i den nordjyske klub på transfervinduets sidste dag, og kan nu kvit og frit finde sig en ny klub. Han skulle tiltrække sig interesse fra en lang række mere eller mindre eksotiske lande.

Fanendo Adi (30 – tidligere bl.a. FC København)

Tilbage fra 2013 til 2014 nåede nigerianske Fanendo Adi 13 kampe i FC København-trøjen, hvor det blot blev til tre scoringer. Sidenhen har han bombet mål ind i amerikansk fodbold, hvor han blandt andet står noteret for 57 scoringer i den amerikanske MLS.

Adam Eriksson (30 – tidligere bl.a. Helsingborg)

Dygtige venstre backs står generelt i høj kurs i fodboldverdenen, og nu kan der hentes en svensk en af slagsen helt gratis. 30-årige Adam Eriksson var i sidste sæson fast mand i Helsingborg og har igennem sin karriere spillet et hav af kampe i de to bedste svenske rækker.

Mustafa Amini (27 – tidligere bl.a. AGF)

Det blev et kort andet ophold i AGF for Mustafa Amini, der nu denne gang forlader Smilets By permanent. Den australske midtbanespiller har besluttet sig for at tage hjem til Australien, men kan en dansk klub overtale teknikeren til at blive?

Mustafa Amini, AGF
Getty Images

Gilli Rolantsson (28 – tidligere bl.a. AaB)

Tilbage i 2016 sagde AaB farvel til færingen Gilli Rolantsson, der kun nåede 24 Superliga-kampe for nordjyderne. Sidenhen har landsholdsspilleren fået næsten 100 kampe i den bedste norske række, hvor det er blevet til 10 scoringer og syv assists.

Mon en retur til Superligaen lurer for Rolantsson?

Alexander Milosevic (29 – tidligere bl.a. Vejle)

Forventningerne til Milosevic var store i Vejle, men ægteskabet blev aldrig rigtig godt. Den tidligere svenske landsholdsspiller nåede kun 12 kampe for vejlenserne, og han er nu draget videre i karrieren. Han har tidligere optrådt i Bundesligaen og den engelske Championship.

Enoch Kofi Adu (30 – tidligere bl.a. FC Nordsjælland)

Tilbage i 2012 var han en af profilerne på det FC Nordsjælland-hold, der vandt det danske mesterskab. Sidenhen har Adu været forbi belgisk, norsk, svensk og kinesisk fodbold og kan altså nu hentes kvit og frit.

Getty Images

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot