• Transfer

Spansk medie: Real-kreatør vil væk til januar

Deportivo Alaves v Real Madrid CF - La Liga
Getty Images
Annonce

Ifølge det spanske medie Don Diario har Isco fået nok splinter i bagdelen i Real Madrid, og han ønsker at forlade klubben til januar

Isco har efterhånden været i Real Madrid i hele syv sæsoner, og selvom han har haft mange gode perioder og vundet titler, er han aldrig blevet den superstjerne, han var udråbt til, da han kom til klubben fra Malaga i 2013.

I denne sæson ser det heller ikke ud til, at Zinedine Zidane har planer om at gøre den 28-årige kreatør til en fast del af startelleveren, og nu er tålmodigheden angiveligt løbet op.

I hvert fald skriver det spanske medie Don Diario, at Isco ønsker at forlade den spanske hovedstadsklub til januar.

Mediet skriver desuden, at hans agent allerede har afsøgt markedet, og at der i øjeblikket er tre interesserede klubber. Der er tale om de forsvarende italienske mestre Juventus, Premier League-storholdet Everton og spanske Sevilla.

Isco har kontraktudløb hos Real Madrid i sommeren 2022.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot