• Transfer

Spansk journalist: Messi har bedt Barcelona om at blive solgt

Lionel Messi, Barcelona
Getty Images
Annonce

Krisen synes nærmest total i FC Barcelona, og nu har Lionel Messi angiveligt meddelt klubben, at han vil væk med det samme

Om under et år udløber Lionel Messis kontrakt med FC Barcelona, og der har længe været snak om, hvorvidt den argentinske superstjerne forlænger sin kontrakt med catalanerne eller skifter til en anden klub.

Der har ikke tidligere været nogen rygter om, at Messi allerede denne sommer skulle forlade klubben, som han har spillet næsten hele sin karriere i, men det er der nu lavet om på.

Den spanske journalist Marcelo Bechler, som var den første til at breake historien om Neymars skifte til PSG tilbage i 2017, meddeler nemlig, at Messi har bedt Barcelona om at blive solgt.

Det gør han i nedenstående video.

Efter fredagens ydmygende 2-8 nederlag til Bayern München i Champions League forlyder det, at cheftræner Quique Setien snart får en fyreseddel, og tidligere søndag opstod der desuden en historie om, at ledelsen i det catalanske er klar til at sælge langt størstedelen af klubbens spillere.

Den historie kan du læse mere om i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot