• Kamp

Son og Kane-show sikrer kæmpe Tottenham-sejr i Højbjerg-retur

Getty Images
Annonce

Det var en ganske lige kamp, men Tottenham endte med at besejre Southampton med hele 5-2. Harry Kane lagde op til fire Heung-min Son scoringer

Der var fart over feltet fra start af, da Southampton tog imod Tottenham søndag. Harry Kane fik en flot flugtet scoring annulleret for offside af VAR efter blot to minutter, og kort efter trak Pierre-Emile Højbjerg et gult kort til Oriol Romeu, da Saints-spilleren måtte stoppe den energiske danskers fremdrift. Dagens kamp var Højbjergs første retur til sydkysten siden skiftet til London-klubben.

I de næste 10 minutter brændte Che Adams to kæmpechancer, mens Danny Ings også fik en scoring annulleret, og der lå i den grad en scoring i luften på St. Mary’s.

Den kom efter en halv time. Den tidligere Spurs-spiller Kyle Walker-Peters fandt Ings i feltet, og fra en spids vinkel sendte han bolden over i det lange hjørne af målet. Så var Southampton fortjent i front, og det holdt indtil første halvlegs overtid.

For ellers udskældte Tanguy Ndombele satte på fremragende vis et kontraangreb i gang, og det afsluttede Heung-min Son sikkert efter en frispilning fra Kane. Dermed var det hele lige ved pausen.

Son går mål-amok

Og sydkoreaneren var på spil igen fra anden halvlegs start, hvor han efter en frispilning sikkert bragte Tottenham foran 2-1 med sit – og Tottenhams – andet skud inden for rammen i kampen.

Southampton lod sig dog ikke slå ud af den ufortjente Spurs-føring og pressede hårdt på for en udligning. Men det gav også plads bagtil, og hjemmeholdet blev endnu engang straffet for deres høje forsvarskæde efter 65 minutter.

Og for tredje gang var det Harry Kane, der fandt Son, og den brandvarme koreaner, der nettede. Så stod der pludselig 3-1, og Southampton var i problemer. Og det var slet ikke overstået endnu.

For minsandten om ikke Kane-Son duoen slog til igen, og det endda med stort set samme opskrift. Den engelske landsholdsstjerne fandt igen Son bagom Southamptons bagkæde, og så scorede han utroligt nok sit fjerde mål.

Sidst kom også Kane selv på tavlen, da en afslutning fra Erik Lamela tog stolpen og landede for hans fødder. Derefter fik The Saints endelig lov til at slippe, og efter et VAR-dømt straffespark eksekveret af ings, blev slutfacit et ikke videre retvisende 1-5. Men Tottenham var simpelthen uhyggeligt effektive denne søndag.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot