Rygterne om Pione Sisto til FC København er taget til det seneste døgn, og nu skulle spilleren være landet i hovedstaden
I går eftermiddags berettede et spansk medie om, at Pione Sisto var særdeles tæt på et skifte til FC København, og nu ser der ud til at være noget om snakken.
Pione Sisto og hans agent og bror skulle angiveligt være set på et hotel og ved Parken i går aftes, og en FC København-fan har da også lavet et Facebook-opslag i en FCK-fangruppe på Facebook, hvor han poserer sammen med Sistos bror og agent.
Du kan se hele Facebook-opslaget her.
Klubbens fans skulle angiveligt have sporet et fly der fløj fra Vigo til Roskilde tirsdag aften, og det fly viste sig at være et privatfly, ejet af Kim Fournai, der sammen med FC Københavns investor Lars Seier startede Saxo Bank.