• Udtalelse

Schönes agent raser: Vi lægger sag an mod Genoa

Getty Images
Annonce

Genoa har udeladt Lasse Schöne fra truppen til Serie A-sæsonen og skylder desuden danskeren løn fra sidste sæson. Nu går agenten rettens vej

Lasse Schöne blev modtaget som lidt af en helt i Genoa, da han sidste sommer skiftede til Serie A-klubben efter flere år i Ajax.

Den danske midtbanespiller fik også pænt med spilletid i sin første sæson i støvlelandet, men på det seneste er forholdet mellem parterne blevet iskoldt.

Udover ikke at være blevet udtaget til truppen i den kommende Serie A-sæson skyldes Genoa også danskeren løn og bonusser fra sidste sæson.

Hele den uholdbare situation er nu blevet nok for Schöne og hans bagland, som har valgt at lægge sag an imod Genoa. Det bekræfter agenten Revien Kanhai over for Voetbal International

“Vi har allerede givet udtryk for vores mening i denne uge, men vi vil ikke lade det passere. Lasse bliver behandlet på en skandaløs måde, og da aftalerne har været misligholdt i et stykke tid nu, skrider vi nu til handling,” siger han og fortsætter:

“Vi lægger sag an med det samme, fordi det strider mod juridiske garantier og lignende forhold fra FIFA og CAS. Der er sendt et brev, der informerer klubben om denne misligholdelse af kontrakten.”

Dermed er 34-årige Schönes dage i Genoa nok talte. For et par uger siden blev han meldt tæt på et skifte til FC København.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot