• Nyhed

Ronaldos hus plyndret: Tyv stjæler signeret spillertrøje

Getty Images
Annonce

En tyv er brudt ind i Cristiano Ronaldos hjem på Madeira og har blandt andet stjålet en signeret Juventus-trøje

I øjeblikket er Cristiano Ronaldo til landsholdssamling med Portugal, som onsdag spillede træningskamp mod Spanien, og som om nogle dage skal spille vigtige Nations League-kampe mod Frankrig og Sverige.

Superstjernens forberedelser til de kampe er dog blevet forstyrret en del af nogle dårlige nyheder fra Madeira.

Ronaldos hus på ferieøen har nemlig haft en ubuden gæst, som er brudt ind i huset og blandt andet har stjålet en signeret Juventus-trøje. Det skriver Madeira News ifølge The Mirror.

Tyven har angiveligt listet sig ind, da en af Ronaldos ansatte åbnede garageporten.

En af stjernens familiemedlemmer rapporterede hurtigt indbruddet, og kort efter ankom politiet uden dog at fange tyven, som var forduftet.

Til gengæld har man overvågningsbilleder af gerningsmanden, og de er blevet overdraget til myndighederne.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot