• Udtalelse

Revser dansk angriber: ‘Jeg har været irriteret over ham i et par år’

Denmark v Australia: Group C - 2018 FIFA World Cup Russia
Getty Images
Annonce

Den tidligere Feyenoord-profil Willem van Hanegem er godt træt af klubbens danske angriber Nicolai Jørgensen, som bare er i vejen

Nicolai Jørgensen har angiveligt bedt om at få lov at skifte væk fra Feyenoord, som han har tørnet ud for siden 2016.

Første sæson gik over al forventning med en topscorertitel og et hollandsk mesterskab, men siden har han ikke for alvor været i stand til at genfinde niveauet, mens han har været ude med en række skader.

Nu leder han så angiveligt efter en ny klub med et enkelt år tilbage af kontrakten, hvorfor han ikke træner med resten af holdkammeraterne, og det glæder altså den tidligere Feyenoord-profil Willem van Hanegem, der lader til at være godt træt af den danske angriber.

“Hvis han vil væk, skal han væk. Ellers er han bare i vejen. Træneren har gjort det rigtige. Jeg har været irriteret over ham i et par år. Han er altid syg eller svag. Hvis han har en blå negl, er han ude af stand til at spille. Er det ikke irriterende? Han havde en fantastisk sæson, men siden da har han udelukkende lukreret på den. Alle spillere præsterede over evne i den sæson,” siger van Hanegem ifølge Tipsbladet til ESPN.

Det vides endnu ikke, hvor Jørgensen skal hen, men det er ikke længe siden, at han har udtalt, at han godt kunne se sig selv komme tilbage til FCK, hvilket du kan læse mere om herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot
ANNONCE