• Offsite

Råb om hjælp? – Blas Riveros deler trist story på sin Instagram

Blas Riveros, Brøndby
Getty Images
Annonce

Blas Riveros har på sin Instagram delt en story, der godt kunne være et vink med en vognstang om, at han har det svært i Danmark for tiden

Blas Riveros har i den grad ikke haft en nem tid, siden han sidste år skiftede FC Basel ud med Brøndby IF.

Efter at have fået en drømmestart i sin Superliga-debut ved at score et mål, gik der ikke længe, inden han måtte bæres fra banen på en båre, da han havde revet korsbåndet over.

Siden har han været igennem en operation og har ikke kunne træne med holdkammeraterne, hvilket selvfølgelig har været hårdt, når man lige er kommet til en ny klub i et nyt land, hvor man ingen kender og ikke snakker sproget.

Selvom både fans og klubben i flere omgange har vist deres støtte til paraguayaneren med forskellige tiltag, kunne noget tyde på, at han ikke har det helt fantastisk i Danmark under den nuværende situation. I hvert fald valgte han i går at dele en story på Instagram, og selvom han smiler på billedet, er det altså Akons hit ‘Lonely’ med teksten “I’m so lonely, I’m Mr. Lonely. I have nobody for my own. I’m so lonely”, der er lagt inde over billedet, der også er tagget med ‘Danmark’ og en regnsky.

Foto: Blas Riveros – Instagram

Det er dog ikke længe siden, at Brøndby selv delte en video, hvor Riveros så ud til at være godt i gang med genoptræningen, hvilket vakte stor glæde blandt fans.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot