• Nyhed

På trods af nedrykning: Esbjerg præsenterer overskud

Esbjerg fB
Getty Images
Annonce

Esbjerg har netop præsenteret et overskud på 2,1 millioner kroner for 2020, et år hvor vestjyderne ellers rykkede ud af Superligaen

Esbjerg kan tirsdag præsentere sorte tal på bundlinjen, i et regnskab der af klubben selv beskrives som ’tilfredsstillende’. Vestjyderne er kommet ud af 2020 med et overskud på 2,1 millioner kroner, og det er noget der skaber glæder hos oprykningskandidaterne fra 1. division.

“Regnskabet er naturligvis tilfredsstillende efter et meget anderledes år, der både har budt på op- og nedture. Året blev meget påvirket af Covid-19, og vi har gennem de senere år haft et stort fokus på økonomisk bæredygtighed, og derfor er det positivt med sorte tal på bunden endnu engang. Det er dog vigtigt at understrege, at det lykkedes med baggrund i flere engangsindtægter – et stort TV-beløb i forbindelse med nedrykningen fra Superligaen, transferindtægter samt kompensationsordninger på grund af Covid-19-restriktioner. Der er således ingen tvivl om, at vi fremadrettet skal fortsætte vores strategi om stærk fokus på økonomistyring,” udtaler Brian Bo Knudsen, adm. direktør i EfB, til klubbens hjemmeside.

Esbjerg indtager i skrivende stund en tredjeplads i 1. division, otte point efter førerholdet fra Viborg og kun et enkelt point efter Silkeborg på den oprykningsgivende andenplads.

Du kan herunder se alle scoringerne fra den netop overståede runde i 1. division:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot