Inter har tirsdag offentliggjort indkøbet af Arturo Vidal, der kommer til Milano fra FC Barcelona
Det har i flere dage været offentligt kendt, at Inter ville hente Arturo Vidal i FC Barcelona, og tirsdag er handlen så officielt faldet på plads.
Den 33-årige midtbanekriger skifter til Milano-klubben for en million euro, og bliver dermed holdkammerat med danske Christian Eriksen.
Arturo Vidal nåede to sæsoner i FC Barcelona, hvor det blev til 96 kampe og 11 scoringer.
Hvor lang en kontrakt hos Inter chileneren har fået melder historien intet om.