• Transfer

Officielt: FC Midtjylland køber Sisto

Pione Sisto, FC Midtjylland
Foto: FCM.dk
Annonce

Efter flere ugers virak har Pione Sisto nu fået fremtiden på plads. FC Midtjylland bekræfter, at man har hentet dribleren hjem fra Celta Vigo

Først lignede det, at Pione Sisto ville skrive under på en aftale med FC København, men den aftale gik i vasken i 11. time.

I stedet har den tidligere landsholdsspiller og hans bagland i den sidste uges tid forhandlet på livet løs for at få en aftale på plads med FC Midtjylland, og det er nu lykkedes.

Ulvene bekræfter på et pressemøde, at man har købt Sisto fri af kontrakten i Celta Vigo.

Der nævnes ikke noget om transfersum, men fra spanske medier forlyder det, at FC Midtjylland betaler omtrent 18 millioner kroner for danskeren. Det beløb kan dog stige alt efter Sistos præstationer i løbet af de kommende sæsoner.

Aftalen mellem Sisto og FC Midtjylland løber frem til sommeren 2024.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot