Quique Setiens dage i FC Barcelona er efter alt at dømme talte, og et lokalmedie meddeler nu, at Ronald Koeman er favorit til at afløse ham
Krisen i FC Barcelona har efterhånden kradset i et godt stykke tid, og fredag aften nåede den sit foreløbige højdepunkt, da klubben tabte hele 2-8 til Bayern München i Champions Leagues kvartfinale.
Alt tyder derfor på, at den nuværende cheftræner Quique Setien allerede mandag får stukket en fyreseddel i hånden, når der efter sigende afholdes pressemøde i det catalanske.
Især to navne er tidligere blevet nævnt som mulige arvtagere for Setien. Det er den hollandske landstræner Ronald Koeman og den tidligere Tottenham-manager Mauricio Pochettino.
Ifølge det spanske medie Catalunya Radio er det dog hollænderen, som klubben har øverst på ønskelisten.
Og det rygte bakker bookmakeren Betfair tydeligvis også op om. I lørdags fik man nemlig odds 7, hvis man spillede på, at hollænderen ville tage over som cheftræner i Barcelona, men nu er oddset helt nede i 1,40, hvilket må siges at være lidt af et kvantespring.
Du kan se alle oddsene på den fremtidige Barcelona-træner her.