Cheftræner Niels Frederiksen er yderst tilfreds med kvaliteten i den Brøndby-trup, som han i øjeblikket råder over’
Brøndby IF sparker i aften Superliga-foråret i gang, når de på udebane møder FC Nordsjælland i 14. runde af grundspillet.
De blågule ligger forud for kampen på en delt førsteplads sammen med FC Midtjylland, og der er da også masser af grund til optimisme i foråret, hvor man ifølge cheftræner Niels Frederiksen aldrig har haft så meget konkurrence om pladserne.
“Mange har budt sig rigtig godt til i vores optakt. I den tid jeg har været i Brøndby IF, har vi ikke haft en periode, hvor vi har haft så meget konkurrence på så mange positioner. Det er stort set overalt, at der er fine alternativer. Så der har været mange overvejelser om startopstillingen til kampen mod FCN, og jeg vil da gå så langt i forhold til aftenens 11 startende spillere, at man ikke kan bruge de sidste tre træningskampe som et udtryk for, hvordan vores startformation kommer til at se ud. Vi har nemlig brugt træningskampene til at arbejde med forskellige konstellationer og relationer på tværs af holdet, og der synes jeg, at vi har set rigtig meget godt,” fortæller træneren til Brøndbys hjemmeside.
Forud for sæsonen har klubben sat et projekt i søen, hvor klubbens fans kan få sat deres navn på stadion, og det går strygende. Du kan læse om status på salget herunder.