• Kamp

Nations League: Spansk chok og tysk-schweizisk målfest

Getty Images
Annonce

Ukraine tog fusen på de fleste og slog Spanien, mens Tyskland og Schweiz scorede mål på samlebånd i deres indbyrdes kamp

Tirsdag aften var det blevet de fire hold fra Nations Leagues gruppe 4 i A-spillet til at skulle i ilden, og det skulle vise sig at blive to overraskende og begivenhedsrige opgør.

I kampen mellem Ukraine og Spanien sad udeholdet ganske som ventet på opgøret fra start og kom også til flere gode muligheder i løbet af de 90 minutter, men ind ville læderet ikke.

I stedet slog Ukraine til med et kvarter igen på en af deres eneste chancer i opgøret. Viktor Tsygankov tog et friskt løb i dybden i en kontra, modtog bolden og udnyttede, at spaniernes målmand David de Gea var kommet en smule for langt ud af målet, og så stod den noget overraskende 1-0.

Den scoring kom Spanien sig aldrig over og er pludselig ikke nær så suveræne i gruppen, som inden aftenens strabadser.

Tyskland og Schweiz går målamok

I gruppens anden kamp var der fest og glade dage fra første fløjt. Efter fem minutter stod Mario Gavranovic helt fri i feltet og headede køligt bolden i en bue over Manuel Neuer. 1-0 til de undertippede schweizere.

Og det skulle også blive 2-0. Remo Freuler modtog bolden i højre side af feltet og chippede på smuk vis bolden over Neuer og ind i netmaskerne. Kort efter reducerede Timo Werner dog, og kort inde i anden halvleg udlignede Kai Havertz efter en fin solotur.

Målfesten var langt fra ovre. Bare få minutter senere kom Schweiz igen foran, da Gavranovic endnu engang viste en solid afslutningsfod. Igen svarede Tyskland med det samme, idet Serge Gnabry på lækker vis dirigerede et indlæg i kassen med hælen til 3-3.

Flere mål blev det ikke til, og det betyder, at Schweiz er isoleret i bunden af gruppen, mens Tyskland blot er et enkelt point efter Spanien på førstepladsen ligesom Ukraine.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot