FC Københavns Robert Mudrazija skifter alt at dømme hjem til Kroatien igen, efter at han blev hentet til hovedstaden i 2019 for godt 20 millioner kroner
Det er aldrig rigtigt blevet godt med Robert Mudrazija i FC København, hvor især skader har spoleret store dele af kroatens ophold i klubben.
Den 23-årige midtbanemand blev ellers hentet til København med et stort prisskilt i januar 2019, men her 28 kampe senere kan det altså være slut for samarbejdet.
Allerede tirsdag kunne man læse om den forestående handel, og nu har BT flere detaljer om skiftet.
Der skulle således være tale om en 18-måneders lang lejeaftale, så kroaten også tilbringer hele næsten sæson i den kroatiske klub.
Ifølge avisen skulle spillere som Ahmed Daghim og Alexander Hjælmhof også have fået besked på, at de ingen fremtid har hos løverne.