• Nyhed

Modric til Bale: Du er en voksen mand – træf et valg

Getty Images
Annonce

Gareth Bale ligner en færdig mand i Real Madrid, og holdkammeraten Luka Modric håber på en snarlig løsning på situationen

Real Madrid-manager Zinedine Zidane er efterhånden lige så træt af Gareth Bale som mange Real Madrid-fans. Waliseren, der ellers har været med til at vinde en lang række flotte titler med Los Blancos, er røget så meget i unåde, at et klubskifte virker som den eneste semilykkelige udvej, der er tilbage.

Men Bale sidder på en tårnhøj hyre i Madrid, hvilket gør et potentielt skifte besværligt. Klubben skulle endda have tilbudt at dække halvdelens af hans løn, hvis han indvilliger i at forlade Santiago Bernabeu. Og holdkammeraten Luka Modric håber på en fredelig løsning.

“Vi har spillet sammen i næsten 12 år (i Tottenham og Real Madrid, red.), og det her er en svær situation for ham og for klubben. Gareth må vide, hvad han ønsker at gøre. Han er en voksen mand, og han må beslutte, hvad der er bedst for ham selv,” udtaler kroaten ifølge AS.

“For mig er Gareth stadig en fantastisk spiller, der har meget at give fodbolden. Det handler kun om ham selv, og om han er sulten nok. Det tror jeg, at han er,” tilføjer Modric.

31-årige Gareth Bale har kontrakt med Real Madrid frem til 2022 og har tidligere været på blokken hos blandt andre Tottenham og Manchester United.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot