Den 19-årige islænding Kristall Máni Ingason forlader FC København og skifter i stedet til islandske Víkingur, som han har været udlånt til siden sommer
Tilbage i 2018 hentede FC København den dengang kun 17-årige Kristall Máni Ingason til klubbens ungdomshold, men det bliver ikke til et gennembrud hos den danske storklub i denne omgang for midtbanespilleren.
Ingason har siden juni været udlejet til Víkingur i hjemlandet, og nu veksler den 19-årige islænding lejeopholdet med en treårig aftale i klubben.
Ingason har spillet 30 ungdomslandskampe for Island, ligesom at det er blevet til et par reserveholdskampe for FC København.