• Transfer

Medier: Manchester United meget tæt på målfarlig back

Getty Images
Annonce

Alex Telles kan meget vel snart skifte FC Porto ud med Manchester United. Venstrebacken er tæt på en aftale med The Red Devils

Mens Manchester United startede sæsonen på yderst skuffende vis med et 1-3 nederlag hjemme mod Crystal Palace, så startede deres transfermål, Alex Telles, i anderledes imponerende stil lørdag for FC Porto. Her blev det nemlig til to mål og en assist i en 3-1 sejr over Braga.

Og det er ikke noget tilfælde, at venstrebacken kom på tavlen. I sidste sæson scorede Telles således hele 11 mål for Os Dragões, og det er ikke svært at forstå, hvorfor mange United-fans sukker efter at få opdateret truppens nuværende situation på positionen, der i forvejen tæller Luke Shaw og Brandon Williams.

Der kan dog være gode nyheder for de selvsamme tilhængere nu. For ifølge Football365, så beretter flere medier, at der er sket konkrete fremskridt i forhandlingerne mellem United og Porto mandag. Efter sigende venter portugiserne på, at den engelske storklub hoster op med 150 millioner kroner.

Alex Telles ville blive Manchester Uniteds andet nyindkøb denne sommer efter hollandske Donny van de Beek, der er kommet til fra Ajax.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot