I BT-podcasten ‘Transfervinduet kan de afsløre, at Stuttgart, Atalanta og Villarreal alle skulle have snøren ude efter Wahid Faghir
Wahid Faghir fik i den netop forgangne sæson sit helt store gennembrud, hvor han i en alder af bare 17 år var fast mand for Vejle Boldklub i Superligaen.
Han blev desuden udtaget til U21 EM-slutrunden, hvor han scorede et flot mål mod Tyskland og leverede solide præstationer, hver gang han var på banen.
Derfor er det heller ikke nogen hemmelighed, at Vejle meget vel kan blive tvunget til at sælge spilleren allerede denne sommer, såfremt det rette bud lander, og dette skulle angiveligt starte omkring de 40 millioner kroner.
I BT-podcasten ‘Transfervinduet’, kan de afsløre, at tre forholdsvist store klubber skulle udvise interesse lige pt.
“Jeg har hørt klubberne Stuttgart, Atalanta og Villarreal. Alle tre ville være gode. Jeg har tjekket op på, om de har siddet på stadion, og Stuttgart har faktisk overværet en del Vejle-kampe. De to andre er der lidt mere tvivl om, hvorvidt de har været der,” forklarer de i ‘Transfervinduet’.
I sidste måned var en stor Ligue 1-klub også på plads til en Vejle-kamp for at se nærmere på Faghir, hvilket du kan læse mere om herunder.