• Nyhed

Medie: Premier League-klubber ville have Thomas Frank

Derby County v Brentford - Sky Bet Championship
Getty Images
Annonce

Ifølge B.T. har flere Premier League-klubber vist interesse for den danske træner Thomas Frank, der dog foretrækker at blive i Brentford

Thomas Frank og Brentford havde en fantastisk 2019/20-sæson, hvor de overgik alle forventninger og spillede sig til en playoff-finale om oprykning til Premier League.

Som bekendt snublede danskerholdet dog på målstregen, og dermed må de tage endnu en sæson i Championship.

De flotte præstationer er dog ikke gået ubemærket hen, og holdets danske træner har angiveligt skabt interesse på endnu større adresser.

“Der skulle være stor rift omkring ham. Der har været mange henvendelser og interesse. Han er jo hot efter den flotte Brentford-sæson. Der skulle også være lidt snuseri fra Premier League. Men han bliver altså i Brentford,” fortæller en af værterne på BT-podcasten Transfervinduet.

Udover jobbet i Brentford, har Frank tidligere været træner for Brøndby IF og flere af de danske ungdomslandshold.

På søndag tager han og Brentford hul på 2020/21-sæsonen, hvor de i første runde af EFL Cuppen møder Wycombe Wanderers hjemme på det nye stadion “Brentford Community Stadium”.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot