Ifølge det østrigske medie Kronen Zeitung har en unavngivet Liverpool-spiller pådraget sig COVID-19
Liverpool-truppen er i øjeblikket på træningslejr i Østrig for at forberede sig på den kommende sæson, men forberedelserne er sat en smule i stå, da en spiller angiveligt er blevet testet positiv for coronavirus.
Det er det østrigske medie Kronen Zeitung, som skriver, at en unavngiven spiller har afleveret en positiv prøve.
Liverpool skulle egentlig have været i Frankrig på træningslejr, men høje antal smittede i landet, fik klubben til at ændre planer.
I Østrig har Merseyside-klubben udover træninger hver dag planlagt en træningskamp mod Redbull Salzburg, men den kamp kan nu være i fare for at blive aflyst, hvis rygterne taler sandt.
Spillerne har været afskåret fra offentligheden siden ankomsten til Østrig, og sådan bliver det ved med at være, skriver mediet.