• Transfer

Medie: Koeman gør Liverpool-stjerne til højeste prioritet

Getty Images
Annonce

Ronald Koeman vil gerne have Georginio Wijnaldum til Barcelona, og den handel kan komme i stand, hvis Liverpool får fat i Thiago

Da FC Barcelona for to sæsoner siden blev sendt ud af Champions League med et kedeligt 0-4 nederlag på Anfield stod Georginio Wijnaldum for to af scoringerne. Og nu er Blaugrana så interesserede i at hente midtbanespilleren, der har kontraktudløb med Liverpool denne sommer.

Klubbens nye manager, Ronald Koeman, kender Wijnaldum særdeles godt fra det hollandske landshold. Her spiller playmakeren i en noget mere fremskudt rolle, der har givet udslag i markant flere mål og assists end det er tilfældet i Liverpool.

Da 29-årige Wijnaldum endnu ikke har forlænget sin aftale med Liverpool, regner Barcelona med kun at måtte slippe lige under 200 millioner kroner for handlen. De venter dog på, at Liverpool som forventet henter Thiago Alcantara i Bayern München før de præsenterer et officielt bud. Det skriver Football365.

Georginio Wijnaldum kom til Liverpool fra nedrykkede Newcastle i 2016 og har siden hjulpet klubben til både europæiske og engelske triumfer med 19 scoringer i 187 kampe.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot