• Transfer

Medie: FCK kan sikre sig norsk stortalent til spotpris

Getty Images
Annonce

FC København har angiveligt et godt øje til den norske forsvarsspiller Henrik Heggheim, som har kontraktudløb om under et halvt år

FC København har allerede skilt sig af med den tjekkiske stopper Michael Lüftner, og der kan meget vel være flere forsvarsspillere, der er på vej væk som Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, der kan smutte efter endt lejeophold samt Andreas Bjelland og Marios Oikonomou, der nævnes som salgsemner.

Derfor er det også naturligt, at Løverne er begyndt at se sig om efter en ny stopper, og her skulle de angiveligt have forelsket sig i en ung nordmand.

Det er det norske medie Rogalands Avis, der kan afsløre, at FCK holder tæt øje med den 20-årige Viking FK-spiller, Henrik Heggheim, der har været fast mand for Eliteserie-klubben sin unge alder til trods.

Der skulle være gemt et stort potentiale i den unge stopper, som FCK håber at kunne udløse, og sådanne spillere plejer som regel at koste knaster, men det gør Heggheim angiveligt ikke, da han på nuværende tidspunkt har under et halvt år tilbage af kontrakten med Viking.

Derfor skulle den norske klub altså være klar til at lade ham gå for et forholdsvist lavt beløb, og hvis ikke man kan komme til enighed om en lav overgangssum, har FCK altså også muligheden for at skrive en forhåndskontrakt og sikre sig spilleren gratis til januar.

Du kan se highlights fra Heggheims 2020-sæson i videoen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot