Ifølge fanmedie OBstruktion kan OB snart præsentere klubbens tidligere profil Bashkim Kadrii som ny spiller. Det bliver Kadriis tredje ophold i klubben
I sidste uge kom det frem, at Bashkim Kadrii skulle være i forhandlinger med OB, og nu tyder noget på, at de to parter er nået til enighed om en aftale.
Ifølge fanmediet OBstruktion kan fynboerne snart præsentere Kadrii som ny spiller i klubben, hvor han kommer til på en fri transfer, efter at han fik ophævet sin kontrakt i Al Ahli kort før transfervinduet smækkede i.
Spillerne i OB skulle allerede været blevet informeret om den nye signing, og nu mangler kun den endelige præsentation af den 29-årige offensivspiller.