• Reaktion

Målscorer ‘Jobbe’ begræder Riveros-skade: Jeg er så ked af det

Brondby IF vs OB Odense - Danish 3F Superliga
Getty Images
Annonce

Jesper Lindstrøm sender varme tanker til holdkammeraten Blas Riveros, der måtte udgå med, hvad der ligner, en alvorlig skade i dagens kamp

Brøndby kom i dag tilbage på sporet i 3F Superligaen, da de hjemme på Brøndby Stadion besejrede OB med 3-1 i en velspillet fodboldkamp, hvor Jesper Lindstrøm scorede et mål, han selv vil kategorisere som det bedste i sit liv.

Der var dog også en ridse i lakken, da klubbens nye venstre back Blas Riveros måtte forlade banen med en knæskade, der så alvorlig ud.

Efter kampen blev målscorer Lindstrøm, der desuden er blevet kåret til månedens unge spiller i 3F Superligaen, af Canal 9 spurgt, om det var den perfekte søndag, når man ser bort fra Riveros’ skade.

“Det vil jeg sige. Det er selvfølgelig skønt at vinde præmier, trofæer og så videre, men jeg synes, at hele holdet i dag spiller en rigtigt, rigtigt god kamp, og det har vi gjort over længere tid. Vi har haft gode perioder, og mod Midtjylland spillede vi også en rigtigt god kamp, men i dag står vi sammen og spiller rigtigt god fodbold både offensivt og står godt defensivt. Så ja, det er en rigtigt god søndag, som du selv siger, og ja, at tage afsted med tre point er rigtigt godt,” svarer ‘Jobbe’.

Er det svært ikke at sende nogle tanker afsted til Blas Riveros efter sådan en kamp, hvor alt så perfekt ud også for ham selv?

“Selvfølgelig. Jeg er så ked af det på hans vegne. Han spiller virkeligt en vanvittigt god kamp, i hvert fald det han fik lov til at spille. Han laver også et mål. Det er selvfølgelig dejligt at vinde, men der går også nogle tanker ud til ham. Jeg har lige set episoden nu her, og jeg synes ikke, det ser godt ud, men jeg krydser fingre for, at scanningen viser noget andet, og at han er klar igen snart. Vi har sgu brug for ham.”

Riveros skal scannes i morgen, og han vil få svar på, hvor længe skaden holder ham ude enten i morgen eller tirsdag.

Skaden skete efter et skub i ryggen fra OB-profilen Emmanuel Sabbi, og den slags er noget, Brøndby-fansene mener bør stoppes.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot