• Nyhed

La Liga bekræfter: Messis frikøbsklausul står ved magt

Getty Images
Annonce

Lionel Messis frikøbsklausul på 5,2 milliarder kroner gør sig stadig gældende, slår La Liga fast i en pressemeddelelse

Der er efterhånden ikke nogen tvivl om, at Lionel Messi ønsker at forlade FC Barcelona så hurtigt som muligt, men det bliver ikke en dans på roser for argentineren at klemme sig ud af kontrakten med catalanerne.

Superstjernen og hans advokater har appelleret for, at Messi, som tilfældet har været efter hver sæson, har mulighed for at forlade klubben med øjeblikkelig virkning.

Det er man dog ikke enig i hos FC Barcelona. Her mener man i stedet, at klausulen, der gjorde et sådant exit muligt, udløb ved udgangen af juni.

Det har fået La Liga til at gå ind i sagen, og de har valgt at støtte FC Barcelona i sagen. Det bekræfter La Liga i en pressemeddelelse, som transferguruen Fabrizio Romano blandt andre har delt.

Derfor skal interesserede klubber efter alt at dømme betale svimlende 5,2 milliarder kroner, som er Messis frikøbsklausul, hvis de skal lokke ham ud af catalanernes jerngreb.

Ellers skal de selvfølgelig vente til næste sommer, hvor stjernens kontrakt udløber. Her er Messi dog blevet 34 år gammel og må antages at nærme sig sidste salgsdato.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot