• Kamp

Kyniske belgiere ødelagde Hjulmands debut

Getty Images
Annonce

Belgien viste defensiv styrke og ikke mindst effektivitet, da de lørdag aften slog Danmark med 2-0 i Nations League

Kasper Hjulmand stod lørdag aften foran sin debut som dansk landstræner, da Danmark tog imod Belgien i Nations League. Den nye landstræner havde blandt andet sat sit aftryk på startopstillingen med Robert Skov og Daniel Wass på de to backs.

Og de rødhvide kom også bedst fra start. Med et højt pres havde danskerne godt styr på sagerne i de indledende minutter, men det var ikke desto mindre Belgien, som først blev farlige.

Efter 8 minutters spil kom Belgien over midten for første gang, og det blev farligt. Først fik Kasper Schmeichel viftet bolden op på overliggeren efter et friskt forsøg fra Yannick Carrasco på frispark.

På det efterfølgende hjørnespark slap Jason Denayer ud af Pierre-Emile Højbjergs markering og kunne nemt dirigere bolden i nettet. 1-0 til Belgien og en våd klud i ansigtet på Hjulmand og kompagni.

Danmark fortsatte ufortrødent med at presse Belgien højt, og efter 25 minutters spil var Christian Eriksen tæt på at udligne. Kreatøren tog et par gode træk op igennem banens midte og trykkede af fra distancen, men Simon Mignolet reddede bolden til hjørnespark.

Flere store chancer bød første halvleg ikke på.

Chancerne udebliver

Den chancefattige forestilling fortsatte i anden halvleg. Danmark var ganske godt med, men Belgien virkede hele tiden til at være et skridt foran og holdt hjemmeholdet fra chancer.

Med et kvarter igen kom Romelu Lukaku til gengæld til en chance i den anden ende efter en omstilling. Angriberens afslutning blev rettet af, men Schmeichel fik afværget forsøget til hjørnespark.

Danmark kom naturligt længere frem på banen for at fremtvinge en udligning, men i stedet slog belgierne til i den anden ende.

Lukaku viste sin råstyrke, holdt Andreas Christensen væk og blev nedlagt. Dommerens fløjte forblev tavs, men spillet gik videre, og bolden røg tilfældigt hen til Dries Mertens, som stensikkert sparkede læderet i nettet. 2-0 til Belgien

Flere mål blev det ikke til, og Belgien tager dermed en fortjent sejr over Danmark og tre point til regnskabet i Nations League.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot