• Offsite

Kombineret XI: Spillere fra FCN’s talentakademi

FC Nordsjælland
Getty Images
Annonce

FC Nordsjællands ungdomssatsning er bredt anerkendt rundt om i fodbold-Europa. Her forsøger vi at stille et hold kun med spillere fra FCN’s akademi

FC Nordsjællands gode rygte har sendt mange spillere til udlandet – og endda til store adresser i for eksempel i Premier League, Serie A og Bundesligaen, hvad dette hold også afspejler.

I denne artikel tager vi et blik på, hvordan FC Nordsjælland-holdet kunne se ud, hvis klubben havde holdt på de profiler, der er kommet igennem i FC Nordsjællands talentregi.

Lad det være sagt med det samme: Det er et ganske stærkt FC Nordsjælland-mandskab vi har linet up. Der har været mange at vælge imellem.

I får første lige en præsentation af fem af opstillingens største profiler. hele holdet kan ses i bunden af artiklen.

Emre Mor – solgt til Borussia Dortmund i 2016

Transferpris: Angiveligt op mod 90 mio. kr (BT)

Dansk-tyrkiske Emre Mor har der i de senere år været en del polemik omkring, men da han blev solgt fra FC Nordsjælland til Borussia Dortmund var han på daværende tidspunkt en af de dyreste skandinavere på markedet.

Talentet var uomtvisteligt, men i de senere år har Emre Mor haft sine disciplinærsager i både Celta Vigo og Galatasaray, hos hvem han pt. er udlejet til fra den galiciske klub.

Det har både i Tyskland, Spanien og Tyrkiet været småt med spilletid, og i de seneste uger er det kommet frem, at flere engelske Championship-klubber – herunder Brentford har været rygtet interesseret i den tyrkiske enfant terrible. Indtil videre er det bare blevet ved rygterne.

Andreas Skov Olsen – solgt til Bologna F.C. i 2019

Transferpris: Angiveligt 45 mio. kr. (Tipsbladet via Gazzetta dello Sport)

I sommer blev Andreas Skov Olsen solgt til den italienske traditionsklub Bologna F.C. efter en forrygende 2018/19 sæson i FC Nordsjælland, der bød på 36 kampe i Superliga-regi og 23 mål.

I Bologna er det blevet til ganske fint med spilletid til den 20-årige offensivspiller, hvor det er blevet et enkelt mål hidtil i denne sæson. En ganske fornuftig debutsæson i Serie A, alderen taget i betragtning.

Jores Okore – solgt til Aston Villa i 2013

Transferpris: Angiveligt knapt 30 mio. kr (Transfermarkt)

Getty Images

79 Superliga-kampe – og et mesterskab i 2012 – nåede Jores Okore i FC Nordsjælland, inden den dengang 20-årige midterforsvarer blev solgt til Premier League-klubben Aston Villa.

Det startede godt i Aston Villa med rigeligt med spilletid, men et hav af alvorlige skader og utallige trænere, samt en klub i en krise, gjorde det ikke lettere for Okore i Birmingham. I claret and blue blev det til 47 kampe på tre sæsoner.

FC København blev næste destination, men Okore havde svært ved at nå tidligere tiders høje niveau, hvorfor han bare et år senere tog til AaB, hvor han siden har spillet relativt kontinuerligt – også selvom han flere gange har været rygtet væk fra Nordjylland, også så sent som i dette transfervindue.

Victor Nelsson – solgt til FC København i 2019

Transferpris: Mellem 25 og 27 mio. kroner ifølge flere danske medier (Jyllands-Posten)

Det er ikke kun til udlandet, FC Nordsjælland har solgt sine unge spillere til. Den nu 21-årige midterforsvarer Victor Nelsson skiftede til FC København i sommer, og det har langt hen ad vejen været ganske succesrigt for Nelsson, der kun har misset en enkelt ud af 20 Superliga-kampe.

I både Champions League-kvalifikation og Europa League-gruppespillet har Nelsson ligeledes høstet værdifuld erfaring, hvor det er blevet til masser af kampe.

Det bliver interessant at se, om Nelsson bliver det næste kæmpe salg for Ståle Solbakken.

Mohammed Kudus – FC Nordsjælland (2018-)

Den 19-årige ghaneser er ganske vist stadig at finde i FC Nordsjælland, hvorfra han kom til fra FCN’s akademi Right To Dream i Ghana for to år siden.

Flere rygter har svirret omkring Kudus’ fremtid, hvor Everton ifølge journalisten Søren Sorgenfri angiveligt har vist interesse for midtbanespilleren, der fik sit egentlige gennembrud for FC Nordsjælland i efteråret 2019.

Ifølge Transfermarkt ligger Kudus’ markedsværdi på omkring 22,5 mio. kroner, og med FC Nordsjællands evne – og lyst – til at sælge spillere, så går der formentlig ikke lang tid før, at Mohammed Kudus er fortid på Right To Dream Park.

Det var en præsentation af fem tidligere FCN-spillere, der er udviklet på deres eget akademi.

Herunder kan du se den samlede opstilling, og det er altså et meget godt hold, de kunne mønstre:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot