• Nyhed

Klopp om Liverpool-profil: Jeg begyndte at træne ham…og så blev han dårligere!

Getty Images
Annonce

Naby Keita er endelig ved at bide sig fast i Liverpool, og Jürgen Klopp er ikke bleg for at tage sin del af ansvaret for den lange tilpasningsperiode

Der var enormt store forventninger, da Liverpool tilbage i 2017 offentliggjorde, at de havde sikret sig RB Leipzigs midtbanedynamo Naby Keita fra 2018/19-sæsonen.

Men trods sporadiske gode præstationer har den unge profil haft svært ved for alvor at gøre sig gældende i Merseyside-klubben, og også skader har gjort livet svært for Keita. Det har dog ændret sig fra starten af denne sæson, hvor Klopp har startet med ham i begge Premier League-kampe indtil videre, og tyskeren er da også tilfreds med sin spillers udvikling.

“Naby gør det rigtig godt. Af en eller anden grund var der i starten…eller, ikke rigtig i starten, det var rigtig godt i starten. Jeg talte ikke meget med ham om fodbold. Jeg ville bare lade ham gøre sin naturlige ting, så det fungerede rigtig godt,” udtaler Klopp ifølge Goal og fortsætter:

“Så begyndte jeg at træne ham, og så blev han dårligere! Det var måske ikke hovedgrunden, men han var også lidt uheldig med skader. Det var hovedårsagen.”

“Naby har måttet lære sproget, lære at føle sig tilpas på holdet, alle den slags ting. Han klarer det virkelig godt, og vi tager os af ham,” tilføjer manageren.

Naby Keita har i alt spillet 64 kampe for The Reds og kan få sin tredje start i træk, når Liverpool mandag aften tager imod Arsenal i Premier League

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot