• Udtalelse

Keeper vil ikke sidde på bænken: ‘Jeg er den bedste målmand i FCK’

Getty Images
Annonce

Den svenske FCK-målmand Kalle Johnsson har i de seneste kampe været bænket, men han mener selv, at han er den bedste keeper i klubben

Kalle Johnsson har længe været det klare førstevalg mellem stængerne i FC København, men i de to kampe i mesterskabsspillet er det pludselig den norske kollega Steen Grytebust, der har været førstevalg på positionen.

Dette kan den svenske landsholdskeeper selvfølgelig ikke være helt tilfreds med, og da han af Eurosport blev spurgt ind til, hvordan han har det med situationen, måtte han da også indrømme, at det ikke er nemt.

“Det er lidt hårdt, men sådan er det. Jeg må bare prøve at kæmpe videre og tage min plads tilbage,” svarer Johnsson.

Har du fået en forklaring fra Jess Thorup?

“Nej, ikke fra Jess, men det har jeg fra Kim (Kim Christensen, målmandstræner, red.), og de har vel haft en samtale, så måske har jeg fået det implicit fra Jess også.”

Hvordan er din tro på at kunne vinde pladsen tilbage i denne sæson?

“Det tror jeg på. Jeg har det som mål i den sidste halvanden måned at få pladsen tilbage. Vi må se, omdet kan lade sig gøre, men jeg vil som sagt arbejde hårdt og forsøge at tage den tilbage.”

Hvem er den bedste målmand i FCK?

“Det er jeg. Der vælger jeg selvfølgelig mig selv!”

Problemet for Johnsson er dog, at FCK har vundet i de to kampe, hvor Grytebust har stået på mål i mesterskabsspillet.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot