• Offsite

KEEP ATTACKING! – Niels Frederiksens skilt går verden rundt

Getty Images
Annonce

Brøndby-træner Niels Frederiksens noget alternative kommunikationsform i gårsdagens kamp mod FC Midtjylland har nu også skabt opmærksomhed udenfor landets grænser

Brøndby IF tog i går en utroligt vigtig sejr over FC Midtjylland, som betyder, at de nu kun er et enkelt point efter Ulvene i jagten på DM-guldet.

Da Simon Hedlund bragte de blågule på 2-1 med 20 minutter tilbage af kampen, var stemningen på stadion euforisk, og selvom der ‘kun’ var lige over 8.000 tilskuere på plads til kampen, larmede de som var der tre-fire gange så mange.

Derfor følte træner Niels Frederiksen sig nødsaget til at tage alternative kommunikationsformer i brug, da han ville meddele, at holdet altså ikke skulle stille sig ned og forsvare, men derimod skulle blive ved med at angribe. Dette gjorde han ved at tage en tavle, hvor han med tusch skrev “KEEP ATTACKING”.

Buskabet gik åbenbart igennem, for i hvert fald endte Brøndby med at score igen og vinde kampen med 3-1. Efter kampen har Frederiksens skilt været lidt af et debatemne, da det ikke er noget, der lige umiddelbart er set tidligere, men det er altså ikke kun i Danmark, at det har fået opmærksomhed.

Også flere af de store internationale medier har delt billedet, hvilket du kan se herunder.

På det sociale medie Reddit er der også startet en tråd omkring skiltet, og folk synes, at det er helt genialt. Du kan læse nogle af kommentarerne herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot