FC København-træner Jess Thorup bekræfter nu, at man er i dialog med den tidligere AGF-profil Mustapha Bundu
Mustapha Bundu ligner mere og mere en kommende FC København-spiller. Flere medier har allerede berettet om, at Anderlecht-spilleren kun var få detaljer fra et skifte, og nu kan FC København-træner Jess Thorup gøre os lidt klogere på det forestående handel:
“Det jeg kan sige er, at vi i hvert fald er i dialog. Jeg kan ikke sige, at aftalen er på plads, når den ikke er det endnu, men vi er i hvert fald i dialog. Det er vi fordi, vi synes, vi har brug for lidt andre typer på de offensive positioner,” udtaler Thorup til bold.dk.
Han fortæller ydermere, at Bundu ville kunne bidrage med fart, power og dybdeløb – noget som den nuværende FCK-offensiv, ifølge træneren, ikke har alt for meget af i forvejen.
Mustapha Bundu scorede 23 mål i sine 120 kampe for AGF.
Derudover bekræfter FCK-træneren over for samme medie, at Robert Mudrazija er tæt på at kunne kalde sig Rijeka-spiller. Kroaten står til at skifte på en 18 måneder lang lejeaftale med dertilhørende købsoption.