• Udtalelse

Jan Bech sætter flueben ved transfervinduet: Absolut godkendt

Getty Images
Annonce

Brøndby IF’s bestyrelsesformand Jan Bech Andersen er ganske godt tilfreds med de blågules transfervindue

Mens der blev sagt farvel til Kasper Fisker og Simon Tibbling, hentede Brøndby i det netop overståede transfervindue den tidligere FC København-angriber Andrija Pavlovic og venstre backen Blas Riveros til klubben.

Derudover holdt man på profiler som Anthony Jung og Marvin Schwäbe, som ellers var rygtet på vej videre i tilværelsen.

Klubbens bestyrelsesformand Jan Bech Andersen er da også meget tilfreds med de seneste måneders handler.

“Det er absolut godkendt. Vi sagde jo allerede tidligt, at der var to-tre kriterier, som var vigtige. Det skulle være de rigtige personer. Spillere som kunne forstærke holdet. Så skulle det være nogle spillere med perspektiv i både med alder, løn og transfer,” udtaler han i et længere interview med bold.dk.

Han fortæller desuden, at han forventer, at Brøndby kan få et noget hektisk transfervindue i januar, da man har fire kontraktudløb til sommer og derfor kan være nødsaget til at skulle finde erstatninger for de disse spillere, hvis deres kontrakter ikke forlænges.

Der er tale om Marvin Schwäbe, Hjörtur Hermannsson, Lasse Vigen og Anthony Jung, som alle har kontraktudløb i sommeren 2021.

Søndag eftermiddag tager Brøndby en tur til Sønderjylland, hvor man møder SønderjyskE. Her skal Niels Frederiksens tropper forsøge at bygge videre på den gode sæsonstart, som indtil videre har budt på fire sejre af fire mulige i Superligaen.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot