• Udtalelse

Italiensk legende revser Juve-stjerne: Han pisser i bukserne under pres

Getty Images
Annonce

Antonio Cassano mener bestemt ikke, at Paulo Dybala har, hvad der skal til for at bære nummer 10 i en stor klub som Juventus

Den argentinske Juventus-spiller Paulo Dybala er på det seneste blevet kritiseret for sine præstationer både af klubbens fans og af præsident Andrea Agnelli.

Den 27-årige offensivspiller har angiveligt afvist et tilbud om en kontraktforlængelse fra Juventus på 7,5 millioner euro per sæson, da han angiveligt ønsker en højere løn.

Dette har den tidligere italienske angrebsstjerne Antonio Cassano dog ikke meget til overs for.

“Hvis du spørger mig, er han ikke en mester. Han er ikke den, der går ind og gør forskellen. Han scorer engang imellem et par fine mål, men det ser vi også Antonio Di Natala og Lorenzo Insigne gøre,” udtaler Cassano ifølge Marca og fortsætter:

“Hvis du vil have nummer 10 i Juventus, skal du kunne mere end det. Jeg har på fornemmelsen, at han pisser i bukserne, så snart der bliver lagt pres på ham. Og så har han frækheden til at bede om 10 millioner euro i løn per sæson… Oh, please.”

Dybala har da også tidligere været rygtet væk fra Torino-klubben i en handel, der angiveligt skulle sende Paul Pogba den anden vej. Dette kan du læse mere om herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot