• Offsite

Imponerende lineup! – Sådan kunne Genk stille op, havde de ikke solgt deres stjerner

Annonce

Belgiske Genk har igennem de senere år solgt flere stjernespillere til andre klubber. Vi laver i dag en opstilling med disse og stiller op i en 3-5-2

Målmand: Thibaut Courtois (Real Madrid)

Thibaut Courtois

Courtois fik allerede som 16-årig sin debut for Genk. I 2010/11-sæsonen blev den høje målmand så førstevalget i klubben, i en sæson hvor Genk vandt den belgiske liga.

Courtois blev kåret til årets målmand og årets spiller i klubben, og blev efterfølgende solgt til Chelsea.

Her blev Courtois udlejet til Atlético, hvor han blev en profil, hvilket han også blev da han kom tilbage til Chelsea.

I 2018 skiftede han så til Real Madrid, hvor han også er førstevalget i dag.

Central forsvar: Kalidou Koulibaly (Napoli)

Kalidou Koulibaly

Vurderet til at være en af de absolut bedste forsvarsspillere i Europa. Den store senegaleser kom til Genk fra Metz og tilbragte to sæsoner i Belgien, før Napoli hentede ham til det italienske.

Han er konstant rygtet til større klubber, og ville stort set kunne gå ind på alle hold i verden.

Central forsvar: Christian Kabasele (Watford)

Christian Kabasele

Christian Kabasele nåede to sæsoner og 76 kampe for Genk. Det fik Premier League-klubben Watford til at hente belgieren til Premier League, hvor han har fået fint med spilletid lige siden.

Kabasele har ligeledes fået to landskampe for Belgien.

Central forsvar: Timothy Castagne (Leicester)

Timothy Castagne

Ligesom Kabasele nåede Timothy Castagne to år i Genk. I 2017 skiftede han så til Atalanta i Serie A, hvor han blev en stor succes, og i sommer købte Leicester City ham så fri. I dag bliver han overvejende brugt som højre back, selvom han som yngre spillede centralt.

Den 25-årige forsvarsspiller har spillet 11 kampe for det belgiske landshold, og her er det faktisk blevet til to scoringer.

Højre kant: Yannick Carrasco (Atlético Madrid)

Yannick Carrasco

Yannick Carrasco nåede faktisk aldrig at få seniordebut for Genk, men han nåede alligevel at spille fem år på klubbens ungdomshold. Herefter skiftede Carrasco som ung til AS Monaco og skiftede efter tre år i det franske til Atlético Madrid.

Her blev belgieren en stor profil, og noget overraskende stod den herefter på kinesisk fodbold for kantspilleren, inden han sidste år vendte tilbage til Atlético Madrid.

Han er stadig på det belgiske landshold, hvor det er blevet til hele 40 kampe.

Central midtbane: Sergej Milinkovic-Savic (Lazio)

Sergej Milinkovic-Savic

En anden spiller der er endt i Serie A og er jagtet af Europas største klubber.

Den serbiske midtbanespiller nåede kun en enkelt sæson i Genk, men her udmærkede han sig til gengæld med fem scoringer i 24 kampe.

Central midtbane: Wilfred Ndidi (Leicester)

Wilfred Ndidi

Den nigerianske midtbanespiller er måske en af de mest undervurderede spillere i Premier League.

Ndidi nåede at spille 83 kampe for Genk, før han skiftede til Leicester i 2017 som afløser for N’golo Kanté.

Ndidi minder en del om Kanté i sin spillestil, hvor han ligeledes er en oprydder på den defensive midtbane, og han er i dag en af holdets største profiler.

Venstre kant: Leon Bailey (Bayer Leverkusen)

Leon Bailey

Et andet stortalent der tilbragte et par år i Genk er Leon Bailey. Den jamaicanske landsholdsspiller nåede at optræde 77 gange i Genk-trøjen, før Bayer Leverkusen hentede ham til den tyske Bundesliga.

Han regnes af mange for at være et af de største talenter i ligaen.

Offensiv midtbane: Kevin De Bruyne (Manchester City)

Kevin De Bruyne

Den næste spiller på listen behøver ikke den store introduktion.

De Bruyne startede sin professionelle karriere i Genk, hvor det blev til fire sæsoner, før Chelsea hentede ham til Premier League.

I Chelsea fandt De Bruyne aldrig lykken, men det gjorde han til gengæld hos Wolfsburg. Her spillede midtbanespilleren så godt, at Manchester City i 2015 hentede ham tilbage til England, og lige siden har han været blandt verdens bedste midtbanespillere.

Angriber: Divock Origi (Liverpool)

Divock Origi

Origi fik aldrig debut for Genks førstehold, da han skiftede væk som ungdomsspiller. Han endte herefter i Liverpool, og efter et par udlejninger, er han nu blandt førstereserverne hos et stærkt Liverpool-angreb.

Angriber: Leandro Trossard (Brighton)

Leandro Trossard

Spilleren på listen der tilbragte længst tid på Genks førstehold. Trossard opnåede 120 kampe for klubben, og efter at have scoret 22 mål i sidste sæson, hentede Brighton denne sommer den giftige belgier til Premier League, hvor han allerede har scoret sit første mål for klubben.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot